[Østrig elsker nordisk musik] Ja Ja Ja Vienna 2018

Udgivet
11.12.2017

Efter 5 år med SPOT on Denmark i Wien og masser af eksportresultater for dansk musik, inviterede MXD i 2015 sine nordiske kollegaer med indenfor i varmen og afviklede i stedet den første Ja Ja Ja aften i Wien. Den nordiske aften fik lige som de forudgående SPOT on Denmark-koncerter massive presseomtaler i de østrigske medier og har trukket udsolgte huse fra begyndelsen af. 

To danske bands udvalgt

Vores samarbejdspartnere i Østrig har i år udvalgt Velvet Volume og Goss fra Danmark til Ja Ja Ja Vienna, som finder sted d. 26. januar 2018 på spillestedet WUK i Wien.

Velvet Volume er et af de to danske bands, som er blevet udvalgt til Ja Ja Ja Vienna 2018

Velvet Volume er et af de to danske bands udvalgt af INK Music til at spille Ja Ja Ja Vienna 2018. De to bands lægger i øvrigt også vejen forbi “Denmark Blooms at Eurosonic” et par dage efter. Læs mere om det her: mxd.dk/eurosonic/.

Massiv medieintedækning

Nordisk musik har en stærk position på det østrigske marked. Hvilket man også kan se af dette års billetsalg, der allerede peger mod et komplet udsolgt spillested (dvs. 750 billetter)!

Den danske og nordiske aften i Wien er dog også blevet solidt opbygget af MXD’s primære partner i Østrig, Ink Music, igennem blandt andet en meget massiv mediedækning – fra fx:

  • ORF, østrigs nationale TV-station, med dækning i både deres TV-avis, Text TV og ORF.dk (som er østrigsk største webside, ligesom DR.dk)
  • Radio FM4 (analog til P3-P6 i DK)
  • De store nationale dagblade: Kurier (589.000 læsere pr. uge), Kurier Freizeit (weekendtillæg: 589.000 læsere), derStandard (154.975 læsere pr. uge).
  • Infoscreens i Wien metro, s-tog og sporvogne
  • Den daglige gratisavis Heute ( oplag: 375.000 eksemplarer), ugeavisen meinbezirk (online og print – cirkulation: 687.000), ugeavisen Falter (cirkulation, Østrig: 35.000), månedsmagasinet VORmagazin (40.000 læsere). 

Og mange andre og deres sociale medier også…

Læs afrapporterigen fra de to sidste år:

2017: Ja Ja Ja Vienna: UDSOLGT + Massiv mediedækning (igen!)

2016: 1 million seere, landsdækkende presse og totalt udsolgte koncerter

Og se nogle af presseklippene nedenfor: 

Orf

aviser

Infoscreen etc.

Redigeret
11.12.2017