Dansk version English version Facebook Twitter Youtube Instagram

Skal du til SXSW?

admin

Tirsdag 2. marts kl. 10:00 – 12:00 vil der i Amager Bio (BETA) være et møde vedrørende SXSW (South by SouthWest festivalen i Texas – 17.-21. marts), hvor DU er yderst velkommen. Også selvom du/I ikke skal til SXSW i år, men bare overvejer muligheden i fremtiden.

Mødet har to overordnede formål:

  • At udveksle og lære af andres erfaringer – m.h.t. hvordan man optimerer chancerne for at få et konkret udbytte af en showcase på SXSW.
  • At koordinere, forventningsafstemme og orientere om The Danish Day Party @ SxSW, som foregår fredag 19. marts.

Om The Danish Day Party
The Danish Day Party @ SxSW er igen i år arrangeret af Christian Taagehøj fra Slaraffenland og støttet af MXD. Arrangementet finder som omtalt sted sted fredag 19. marts. Det forventes, at du som deltager går aktivt ind i promoveringen af arrangementet og er med til at gøre det til en succes. Det lykkedes rigtig godt sidste år. Lad os gøre det bedre i år!

Ud over dig/os vil en række repræsentanter fra dansk musik bakke op om arrangementet, herunder Roskilde Festival og ROSA.

Spørg om musik(gede-)markedet SXSW
Så saml alle dine spørgsmål og lad os tage en fælles snak om, hvordan vi kan styrke dansk musiks synlighed på det kæmpe musik(gede-)marked, som SXSW i Texas er!

Meld venligst din deltagelse i mødet til: thomas@mxd.dk og christian@slaraffenland.net

Med venlig hilsen,

Christian Tagehøj, Slaraffenland og Thomas Rohde, MXD