Spor 1: Til invitation af maksimalt to udenlandske deltagere til sessions i Danmark (maks. én uges varighed)
Akut:
- Ansøgninger behandles normalt inden for 48-72 timer.
- Undtagelse: Ansøgninger indsendt i juli måned behandles først i august. I ferieperioder kan svartiden desuden blive forlænget.
Projektet påbegyndes:
- Tidligst dagen efter, at ansøgningen er indsendt.
Projektet afsluttes:
- Senest 1 måned efter, at ansøgningen er indsendt.
- Ansøgninger, der ligger længere ude i fremtiden, behandles under Spor 2.
Til invitation af:
- 1-2 udenlandske kunstnere (artister, sangskrivere, producere) eller én kunstner og en forretningsrepræsentant, der inviteres til Danmark for at samarbejde med danske sangskrivere, producere og artister om sangskrivning på højt internationalt niveau.
Varighed:
- Projekter af maksimalt én uges varighed.
Projektformat:
- Den primære aktivitet, som vi baserer vurderingen på, skal være en session.
- Vi er åbne for, at de udenlandske deltagere – ud over den primære aktivitet – også kan engagere sig i andre aktiviteter, fx masterclasses eller workshops for den danske musikbranche.
Støtten:
- Der ydes 100 % støtte til transportomkostninger (economy for rejser i Europa og op til economy plus fra USA og Asien).
- Der ydes 100 % støtte til hotelophold på maksimalt 4-stjernet niveau i Danmark, inkl. morgenmad, men ekskl. øvrig forplejning og øvrige services.
- Produktionsomkostninger (fx studieleje), forplejning, lokal transport og øvrige omkostninger dækkes af ansøgeren selv eller andre.
Booking af fly og hotel:
- Skal foretages af ansøgeren.
Hvem vurderer ansøgningerne?
- MXD’s sekretariat.
- Det faglige udvalg (som vurderer ansøgninger til Spor 2) modtager en oversigt over månedens tilsagn og afslag via Spor 1. På baggrund af denne kan udvalget give input til fremtidige vurderinger, hvilket MXD’s sekretariat bør tage i betragtning.
Mere info:
- Se vurderingskriterier og generelle betingelser for begge spor her.

You must be logged in to post a comment.