Danske forlag og pladeselskaber, som repræsenterer minimum tre danske kunstnere, og som er etableret i Danmark på udbetalingstidspunktet (CVR). Der kan søges via to spor. Ansøgeren er støttemodtager; de inviterede gæster er det ikke.
Følgende faktorer indgår i vurderingen af ansøgningerne:
Chancerne for at opnå støtte forbedres typisk, hvis:
Individuelle sessions kan blive vægtet højere end songwriting camps, men formatet er ikke i sig selv afgørende – en camp kan også overbevise som et stærkt tematisk udviklingsrum.
Importpuljens formål er at løfte niveauet for danskproducerede sange og/eller styrke danske artisters repertoire. Der er således ikke tale om en traditionel produktionspulje, hvorfor der heller ikke kan søges til studieleje m.v. Fokus er på udviklingen af sange på højt internationalt niveau. Projekter, hvis hovedformål blot er produktionsstøtte til en artists kommende udgivelse, falder uden for puljens formål og imødekommes ikke – det beror på en samlet vurdering af projektet, ikke på ansøgningens egen beskrivelse.
Der ydes alene støtte til flyrejser på economy-niveau inden for Europa og op til economy plus fra destinationer uden for Europa samt til hotelophold i Danmark på maksimalt 4-stjernet niveau, inkl. morgenmad, men ekskl. øvrig forplejning og øvrige ydelser. Ansøgninger med budgetter, der tydeligt overskrider dette omkostningsniveau, vil enten blive bedt om en uddybende redegørelse eller få afslag.
Vi foretager en nøje prioritering og tildeler støtte til de mest overbevisende ansøgninger inden for det tilgængelige budget. Med andre ord er der ikke fastsat en fast tærskel, hvor alle projekter, der anses for at være på eller over dette niveau, modtager støtte.
Det er MXD’s mission at fremme udviklingen af dansk professionel populærmusik gennem internationalisering. Importpuljen støtter samarbejdet med udenlandske sangskrivere, producere og artister ved at dække deres rejse og ophold i Danmark. MXD dækker kun de omkostninger, ansøgeren selv betaler; dækker andre en del af rejse eller hotel, holdes den del ude, og det skal oplyses i ansøgningen. Et arbejdsbesøg giver normalt ingen indtægter. Royalties og andre rettighedsindtægter, som et samarbejde senere kan føre til, ligger uden for projektet og medregnes ikke – hverken i ansøgningen eller i regnskabet.
Støtten udbetales, når projektet er afsluttet. Senest én måned efter opholdet skal modtageren indsende et regnskab og en evaluering via MXD’s elektroniske støttesystem med bilag for hotel og transport, jf. de generelle betingelser punkt 21. MXD indberetter det udbetalte støttebeløb til Skattestyrelsen; vær opmærksom på, at der også skal betales AM-bidrag af støtten.
Importpuljen er omfattet af MXD’s generelle betingelser med de tilpasninger, der fremgår af betingelsernes punkt 29.