Importpuljen – Spor 2

Importpuljen – Spor 2

Spor 2: Til invitation af én eller flere udenlandske deltagere til sessions, camps m.m. i Danmark.

Ansøgningsfrister

Løbende, året rundt (undtaget juli måned).

Projektet påbegyndes

Tidligst dagen efter, at ansøgningen er indsendt.

Svar

  • Indkomne ansøgninger behandles den 15. i hver måned (undtagen juli), og der gives svar normalt inden for 1-2 uger og senest 3 uger.
  • Ansøgninger indsendt efter den 15. (fx den 16.) behandles først den 15. i den efterfølgende måned.

Til invitation af

En eller flere udenlandske kunstnere (artister, sangskrivere, producere) – evt. suppleret med relevante branchefolk – der inviteres til Danmark for at samarbejde med danske sangskrivere, producere og artister om sangskrivning på højt internationalt niveau.

Varighed

Som udgangspunkt ingen tidsbegrænsning.

Projektformat

  • Sessions, camps m.m.
  • Bemærk, at individuelle sessions ofte vægtes højere end større songwriting camps.
  • Vi er åbne for, at de udenlandske deltagere – ud over den primære aktivitet – også kan engagere sig i andre aktiviteter, fx masterclasses eller workshops for den danske musikbranche.

Støtten

  • Der ydes 100 % støtte til transportomkostninger (economy for rejser i Europa og op til economy plus fra USA og Asien).
  • Der ydes 100 % støtte til hotelophold på maksimalt 4-stjernet niveau i Danmark, inkl. morgenmad, men ekskl. øvrig forplejning og øvrige services.
  • Produktionsomkostninger (fx studieleje), forplejning, lokal transport og øvrige omkostninger dækkes af ansøgeren selv eller andre.
  • MXD dækker kun de omkostninger, ansøgeren selv betaler. Dækker andre – fx et forlag, et label eller en anden pulje – en del af rejse eller hotel, skal det oplyses i ansøgningen, og den del dækker MXD ikke.
  • Støtten udbetales til den danske ansøger, som afholder omkostningerne; de inviterede gæster er ikke støttemodtagere.

Booking af fly og hotel

Skal foretages af ansøgeren.

Hvem vurderer ansøgningerne?

Et fagligt udvalg, der pt. består af MXD’s sekretariat.

Mere info

Se vurderingskriterier og generelle betingelser for begge spor her.

ansøgningsskema-knap

Redigeret
07.09.2026