[Networking i Helvedet] When Copenhell Freezes Over 2019

Udgivet
12.12.2018

D. 26. januar 2019 flyver MXD  20 vigtige internationale branchefolk til København for at opleve 6 danske metalbands til vinterudgaven af Danmarks største metalfestival, Copenhell

Bæst endte i 2018 med en pladekontrakt med Century Media som så bandet første gang på Copenhell Freezes Over (foto: Sara Lindbæk)

Det er nu syvende år i træk, at MXD sætter fokus på eksport af de hårde genrer via samarbejdet med Copenhell og Vega, kaldet “When Copenhell Freezes Over”. Den 26. januar 2019 besøger en stor delegation af branchefolk fra udlandet således igen København, for at deltage i networking med den danske branche og koncerter med seks danske metalbands.

I år optræder: Sunless Dawn, Xenobligt, (O), Cold Night For Alligators, Tainted Lady og Alkymist.

Danske branchefolk og metalbands får her en unik mulighed for at møde nogle af metalscenens tungeste indkøbere og medier – fx fremragende festivaler, agenter, pladeselskaber, festivaler og pressefolk. When Copenhell Freezes Over 2018 kastede mange resultater af sig, bl.a. en pladekontrakt til Bæst, hvilket kan du læse mere om her.

Indtil videre har blandt andre følgende bekræftet deres deltagelse og mange flere er TBC:

Thorsten Harm (Rodeostar DE)
Bart Markus Grasseck (Metal Blade DE)
Jens Prueter (Century Media DE)
Jörg Düsedau (Dragon Productions DE)
John Giulio Sprich (Euroblast Festival DE)
Florian Kreutzfelt (SPV/Long Branch Records DE)
David Kaiser (Oktober Promotion DE)
Niels Andersen (Oktober Promotion DE)
Lisa Cornels (Lucky Bob DE)
Jeps Salfischberger (MOJO NL)
Luc Favie (Doomstar Booking NL)
Dan Tobin (Earache UK)
Tony Boden (Artery UK)
James Illsley (Saviour Management UK)
Liam John Byrne (Atonal Music Agency UK)
Romain Monereau (Link Prod FR) 
James Monteith (Hold Tight PR)
Tobbe Lorentz (United Talent SE)

 

Programmet for lørdag d. 26 januar, 2019

Kl. 15:00 : Netværksreception for den danske og internationale musikbranche på High Voltage, Axeltorv 3, København. Branchefolk der deltager i networking session vil få armbånd til Vega.

Kl. 18.00 : Koncertstart for “When Copenhell Freezes Over” i Vega. Der er reserveret et VIP-område i Vega til de danske og udenlandske branchefolk, så der er mulighed for at networke hele aftenen.

Sådan deltager du

Branchefolk og bands, der ønsker at deltage i netværksreceptionen kl. 15.00, skriver til anders@mxd.dk. Der er et begrænset antal pladser, så det er ”først til mølle”. Musikeksportører, der arbejder specifikt med metal prioriteres dog i denne sammenhæng. MXD opfordrer også metalbands til at deltage (dog maks. 1-2 medlemmer pr. band).

Om When Copenhell Freezes Over

When Copenhell Freezes Over er et samarbejde mellem Vega, Copenhell og MXD. Formålet er at styrke netværket og det generelle samarbejde mellem den danske og udenlandske branche – og helt konkret at promovere en håndfuld danske metalbands over for udenlandske musikindkøbere og medier under de helt optimale betingelser.

Mikkel Wad Larsen, forsanger i metalbandet Hehorse har fx brugt When Copenhell Freezes Over som et karriere-springbræt til udlandet. Han udtaler:

“When Copenhell Freezes Over var en markant løftestang for Helhorse. Vi markerede os som det stærke liveband vi er og skabte begyndelsen på en egentlig fanbase. Desuden blev den første kontakt til Spinefarm (red: førende metal-label) også skabt ved When Copenhell Freezes Over, og dem endte vi jo med at signe med. Jeg kan kun understrege vigtigheden for et dansk metalband eller branchepersoner at komme til WCFO med en “plan”; Vid hvad I vil og lav jeres research. Du kan skabe dig et utroligt stærkt netværk, der kommer dig til gode mange år frem.”

Se stemningen fra When Copenhell Freezes Over 2018 i videoen nedenfor og dyk ned i disse videnartikler fra MXD.

 

Baest Case Scenario

Overview of the German Metal Market + 10 tips

 

[10 tips] How to Approach a UK Metal Agent

[Copenhell Freezes Over 2018 + Video reportage] Bæstet gav pote!

[Handelsmission Tokyo 2016] Dansk metal i Japan – The Interbeing og interview med Mirza Radonjica fra Prime Collective

[Karriereindblik: Helhorse] En vinterdag i helvedet gav karrieren et skub

Redigeret
12.12.2018