
Export Music Sweden, MXD og de øvrige nordiske musikeksportkontorer i Nomex-samarbejdet afholder også i år en Nordisk Handelsmission til Seoul, Sydkorea.
Den finder sted mellem d. 1.–4. september 2026 (med ankomst den 31. august).
Handelsmissionen byder blandt andet på virksomhedsbesøg, forelæsninger, Q&As med koreanske eksperter og en netværksreception med den koreanske og internationale branche på en nordisk ambassade eller residens i Seoul.
Årets program er i øjeblikket under udarbejdelse. Tidligere har vi besøgt virksomheder som SM Entertainment, Cube Entertainment, JYP, Kreation Music Rights, Warner Chappell Music, Hybe med flere.
Endelig er den vigtige sydkoreanske musikkonference, MU:CON, en partner og ligeledes et element i handelsmissionen.
Sådan deltager du
Handelsmissionen henvender sig til musikselskaber, der arbejder med cuts til sydkoreanske artister og co-writing. Dvs. først og fremmest forlag og managers, der arbejder med sangskrivere, samt pladeselskaber.
Interesserede bedes indsende ansøgningen som PDF til thomas@mxd.dk med nedenstående oplysninger. NB: Angiv venligst “Handelsmission Seoul” i emnefeltet.
Virksomhedsnavn
Deltagerens fulde navn (pladsen kan ikke overdrages til en anden i virksomheden)
Liste over selskabets kunstnere
Specifikke kunstnere, som deltageren vil fokusere på under missionen
Tidligere erfaringer med den koreanske musikindustri
Mål for deltagelse i handelsmissionen
Deadline for ansøgning er torsdag d. 25. juni kl. 23:59.
Der er plads til maksimalt 3 danskere, idet vi ønsker at rejse med en lille delegation, som giver plads til en god dialog med sydkoreanerne. De danske deltagere udvælges af MXDs direktør og et bestyrelsesmedlem.
Deltagerne er garanteret Støtte til branchefolk fra MXD på almindelige vilkår.
You must be logged in to post a comment.