Nordisk Handelsmission til Mumbai

Udgivet
23.05.2024
Hvornår 04 - 08.08.2024
Søg inden LUKKET
Sted Mumbai, Indien
Projektleder Thomas Rohde

Export Music Sweden, MXD og de øvrige nordiske musikeksportkontorer i Nomex-samarbejdet afholder for første gang en Nordisk Handelsmission til Mumbai, Indien! 

Handelsmissionen finder sted mellem d. 4. – 8. august og kombineres med konferencen All About the Music på Grand Hyatt Mumbai.

Det er vores svenske kolleger, som har projektledelsen af denne, og de arbejder i øjeblikket på handelsdelegationens indhold med Nomex’ konsulenter på stedet. Vi vil mødes med lokale virksomheder og vigtige nøglepersoner på markedet de første to dage og deltage i All About the Music-konferencen de sidste to dage. Vi vil også i samarbejde med konferencen arrangere en Business Mixer med inviterede indiske branchefolk.

Sådan deltager du

Rejsen henvender sig primært til aktører i Danmark, som er klar til at introducere deres repertoire på det indiske marked. Streaming er fokusområdet, og der er mange tegn på, at Indien allerede i år kan blive verdens største musikstreamingmarked målt i volumen.

Interesserede bedes sende en ansøgning som PDF til thomas@mxd.dk med følgende data:

  • Virksomhedsnavn
  • Deltagerens fulde navn (pladsen kan ikke overdrages til en anden i virksomheden)
  • Liste over selskabets kunstnere
  • Katalog / specifikke kunstnere, som deltageren vil fokusere på under missionen
  • Eventuelle tidligere erfaringer med den indiske musikindustri
  • Mål for deltagelse i handelsmissionen

Deadline for ansøgning er d. 7. juni kl. 23:59. De danske deltagere udvælges af MXDs direktør og et bestyrelsesmedlem.

Deltagerne er garanteret  Støtte til Branchefolk fra MXD på almindelige vilkår.

Redigeret
23.05.2024