Export Music Sweden, MXD og de øvrige nordiske musikeksportkontorer i Nomex-samarbejdet afholder også i år en Nordisk Handelsmission til Seoul, Sydkorea.
Den finder sted mellem d. 23. – 27. september 2024 (med ankomst den 22. september).
Handelsmissionen byder blandt andet på virksomhedsbesøg, forelæsninger, Q&As med koreanske eksperter og en netværksreception med den koreanske branche på en nordisk ambassade eller residens i Seoul.
Det konkrete program er endnu under udarbejdelse, men sidste år mødte vi blandt andet SM Entertainment, Cube Entertainment, JYP, Kreation Music Rights, Warner Publishing, Hybe og mange flere.
Endelig er den vigtige sydkoreanske musikkonference, MU:CON, en partner og ligeledes et element i handelsmissionen.
Sådan deltager du
Handelsmissionen henvender sig til musikselskaber, der arbejder med cuts til sydkoreanske artister og co-writing. Dvs. først og fremmest forlag og managers, der arbejder med sangskrivere.
Interesserede bedes sende en ansøgning som PDF til anders@mxd.dk med følgende data:
Deadline for ansøgning er d. 7. juni kl. 23:59
Der er plads til maksimalt 3-4 danskere (det endelige antal er endnu uafklaret), idet vi ønsker at rejse med en lille delegation, som giver plads til en god dialog med sydkoreanerne. De danske deltagere udvælges af MXDs direktør og et bestyrelsesmedlem.
Danske musikforlæggere kan få støtte fra Musikforlæggerne til transport og hotel mod ansøgning.
Årets handelsmission er en del af MXD’s, DPA’s og Musikforlæggernes samarbejde og fokus på det sydkoreanske marked, som blandt andet præsenterer en K-POP Songwriting Camp i København i juni måned.
Læs mere om den sydkoreanske musikindustri samt resultaterne og erfaringerne fra en af sidste års deltagere i handelsmissionen her:
CASE: Handelsmission til Seoul afslørede store muligheder for dansk publishingarbejde
You must be logged in to post a comment.