Dansk version English version Facebook Twitter Youtube Instagram

Husk tallet 15!

admin

Vigtig ændring af eksportstøtten,
der gør din planlægning lettere

Du skal nu blot huske tallet 15!

Fremover bliver det lettere at søge om eksportstøtte til markedsudvikling.

Fra januar 2013 vil der være ansøgningsfrist d. 15. i hver måned (undtaget juli).

Alle øvrige ting forbliver uændrede.

Dvs. i MXD’s hovedpulje eksportstøtte til markedsudvikling kan du søge om støtte til omkostningerne ved koncerter, showcases, promotion-aktiviteter etc. i udlandet samt anden markedsføring – fx annoncering, hyre af pr-agenter og radio-pluggers.

Bemærk: Der kan søges om eksportstøtte til projekter, som løber fra førstkommende ansøgningsfrist og frem. Dvs. der kan som udgangspunkt ikke søges om støtte til projekter, som falder eller påbegyndes før en given ansøgningsfrist.

Puljen dynamisk eksportstøtte til unikke markedsmuligheder, som har til formål at støtte op omkring fx de hit-drevne projekter, og puljen eksportstøtte til branchefolk fortsætter ligeledes uden nogen ændringer. Der er ingen ansøgningsfrister for disse puljer, men der kan ikke søges om eksportstøtte til projekter, som er helt eller delvist afviklet.