Dansk version English version Facebook Twitter Youtube Instagram

[Kort ansøgningsfrist: 11. september] Musikforlæggerne, DPA og MXD inviterer til songwriting camp i Tokyo

Thomas Rohde

Songwriting Camp i Tokyo

I forbindelse med den Nordiske Handelsmission til Tokyo (læs mere her) har Sony Music Publishing (Japan) Inc arrangeret en songwriting camp, som finder sted ml. den 12.-15. november 2019. 

Sony Music inviterer én topliner/tracker/producer fra hver af de nordiske lande til at arbejde sammen med japanske sangskrivere på opgave fra andre japanske forlag og  j-pop label-A&R’s.

Det er en unik mulighed for at få afsat sange til j-pop artister og knytte længerevarende samarbejder med artister og musikselskaber på verdens næststørste musikmarked, hvor en meget stor del af de lokale udgivelser skrives af udenlandske sangskrivere.

Sådan deltager du

Danske professionelle sangskrivere (tracker/topliner/producer), som ønsker at deltage i campen bedes senest d. 11. september indsende en ansøgning via nedenstående skema.

ANSØGNINGSSKEMA: Sony Music Publishing Japan Nordic Songwriting Camp.

Bemærk: Al info skal være på engelsk.

Sangskriveren udvælges af Sony Music Publishing Japan. Sangskrivere med udgivelser på CV’et prioriteres. En repræsentant for sangskriverens forlag er velkommen til (meget anbefalelsesværdigt!) at være tilstede under campen. Noter også gerne, hvis du har en sub-publisher i Japan.

Musikforlæggerne yder støtte til produktionen af campen og DPA til sangskriverens rejseomkostninger (fly, hotel og lokaltransport) via Kodas Kulturelle midler. 

Læs mere

Du kan læse om de oplevelser og erfaringer, som deltagerne har haft de foregående år i nedenstående interviews:

ANYA

NEYA

Tim Schou

Nanna Larsen