Succesfuld nordisk showcase i Tokyo vender tilbage

Udgivet
05.08.2013

To danske pladser skal besættes – deadline 1. september – når NOMEX for tredje år arrangerer nordisk fremstød i Tokyo, under titlen Hokuo Music Night.

Fremstødet løber over tre dage og byder på rige muligheder for at møde og networke med den japanske musikbranche og medier.

Hokuo Music Night foregår 22. november og består i år af to koncerter indenfor henholdsvis indie/electro-pop- og metal-genren – og afvikles med et line-up fra Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige på to forskellige spillesteder i Tokyo, med en kapacitet på henholdsvis 650 og 450 tilskuere.

De to koncerter i Tokyo arrangeres af NOMEX – det nordiske musikeksport-samarbejde – i samarbejde med den japanske promotor Creativeman.

For yderligere information om fremstødet – Kontakt Anders Meisner: meisner@mxd.dk

Ansøg om deltagelse
Det danske metal og Indie/electro-pop band/kunstner vælges af MXD og den japanske promotor.

Hvis du ønsker at komme i betragtning til fremstødet, kan du sende en kort (ca. 1/2 side) motiveret ansøgning til: meisner@mxd.dk

Der er deadline 1. september kl. 12:00.

Vi lægger i udvælgelsen vægt på følgende:

  • Bandets karrieremuligheder i Japan
  • At bandet og management har et klart defineret mål med at spille I Tokyo
  • At bandet og management har gjort sig tanker om, hvilke netværk de ønsker at etablere/pleje via fremstødet
  • At bandet måske allerede har kontakter, netværk og erfaringer med det Japanske marked.
  • Bandet skal enten være indenfor metal-genren (hardcore inkl.) eller indie/electro-pop genren.

Vigtige fakta:

  • 01/09: Ansøgningsfrist
  • 20/11: Ankomst til Tokyo
  • 22/11: Indie/electro-pop- og metal-showcase i Tokyo
  • Stor deltagelse fra den japanske branche (100 + branchefolk forventes)
  • Hotelomkostningerne dækkes 100 %
  • I relation til de øvrige omkostninger: MXD yder eksportstøtte efter de vanlige regler

– – –

Læs om de tidligere japanske fremstød:

Lars and The Hands Of Light – 2012

Reptile Youth – 2011

*) NOMEX er et samarbejde mellem de nordiske musikeksportkontorer (fra dansk side dog både MXD og ROSA – Dansk Rock Samråd), der støttes af Nordisk Kulturfond. NOMEX har til formål at understøtte væksten og udviklingen i den nordiske musikindustri. Samarbejdet omfatter bl.a. det månedlige Ja Ja Ja-fremstød i London.

Redigeret
05.08.2013