[Video-reportage og resultater] SPOT on Denmark på Tallinn Music Week

Udgivet
27.05.2015

SPOT on Denmark-premieren på Tallinn Music Week samlede genreorganisationerne, SPOT Festival og MXD om musikeksporten

SPOT on Denmark har igennem de seneste 7 år været en af MXD’s og ROSA’s vigtigste platforme for musikeksport. Men på Tallinn Music Week var konceptet for første gang udvidet til et genrebredt fremstød, som blev afviklet i samarbejde med JazzDanmark og World Music Denmark, muliggjort vha. støtte fra Statens Kunstfond.

Gunnar K. Madsen, leder af ROSA & næstformand for MXD fortæller om baggrunden for at vælge netop Tallinn Music Week til det fælles fremstød:

“Ikke alle internationale fremstød egner sig til at omfatte flere forskellige musikudtryk. Tallinn Music Week ønsker selv at udvikle en bredspektret platform for international musikformidling. Med den genrebrede præsentation på Tallinn Music Week fik vi afprøvet nogle internationale og nationale samarbejdsmuligheder, der konkret kom orkestrene til gavn – og samtidig styrkede vores nationale vidensdeling.”

Dansk musik blev (udvalgt af Tallinn Music Week og SPOT Festival) repræsenteret af The Sexican, Lowly, Slowolf, Rune Funch Picture Music og Emil De Waal + Spejderrobot.

Se hvordan aftenen forløb i denne videoreportage:

Konkrete eksportresultater og styrkede relationer til Østeuropa

Før aftenens koncerter var der arrangeret en SPOT on Denmark-reception, og dagen efter blev danskerne så matchet med 50 internationale branchefolk ved en netværksfrokost, hvorefter de første resultater hurtigt kom i hus:

The Sexican fik efterfølgende distributionsaftale i Baltikum og booking agent i både Estland og Letland. Derudover fik bandet også etableret kontakt til branchefolk fra Spanien, og dette marked kan vise sig at være lukrativt for bandet, da The Sexican i øjeblikket nyder stor success i Mexico.

Og der er flere resultater på vej:

Emil De Waal + Spejderrobot har efterfølgende indledt forhandlinger med både finske og russiske jazz festivaler.

Lowly indledte efter koncerten forhandlinger med et større internationalt indie-selskab, som efterfølgende tog på SPOT Festival for at gense bandet der – mere info herom offentliggøres på et senere tidspunkt.

Endelig blev SPOT on Denmark nævnt i 35 online medier hvor bl.a Drowned in Sound beskrev Lowly således “Denmark’s wonderful Lowly, who throw the electro-sink at their songs” og Rune Funch Picture Music fik ligeledes pæne ord med på vejen fra The Quietus som beskrev bandet således “impressive free-flowing Danish jazz”.  Derudover blev ETV (Estlands største fjernsynskanal) besøgt af The Sexican i deres morgenprogram. Den megen presse medførte da også fuldt hus til aftenens koncerter.

Læs mere 

Carsten Holms reportage af aftenen: Masser af kærlighed i Tallinn

Carsten Holms korte interviews med danske og udenlandske branchefolk på Tallinn Music Week:

Branche-Tjek: Søren B. Kristensen
Branche-Tjek: Andrea Van Foerster
Branche-Tjek: Daniel Spindler
Branche-Tjek: Vladimir Kravchenko

Se fotos fra aftenen her: SPOT on Denmark @ TMW,  Foto-galleri

SPOT on Denmark på Tallinn Music Week 2015 var støttet af Statens Kunstfond.

Kunstfonden_LOGO_small_JPG

 

 

Redigeret
27.05.2015